VI LØSER OG UDVIKLER OPGAVEN

Landsbyen Sølund er et hjem for mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. De fleste af landsbyens 232 beboere lever hele deres liv og hverdag her, og det stiller store krav til flerfagligheden.

En bred vifte af faggrupper arbejder sammen i Landsbyen Sølund for at give alle beboere omsorg, tryghed og et liv med udfordringer og oplevelser. Samlet set har vi mange års erfaringer indenfor handicapområdet, et højt flerfagligt niveau, og egen kursus- og konsulentvirksomhed, VISS.dk. Landsbyens faglige tilgange og metoder understøtter beboerne i deres udvikling.

Vi tilstræber at skabe et højt kvalificeret niveau for vores opgaveløsning via kompetenceudvikling og formidling af viden mellem medarbejderne.

På baggrund af vores alsidige og omfangsrige erfaring fungerer vi også som VISO leverandør, hvor vi løser opgaver på landsbasis.