MÅLGRUPPER

Landsbyen Sølund er Danmarks største boform for voksne borgere med vidtgående og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Målgruppen er karakteriseret ved at have multiple diagnoser, komplicerede problemstillinger og/eller reaktioner i form af selvskadende eller udadreagerende adfærd.

Alle beboere har et markant støttebehov. Den typiske udviklingsalder svinger fra seks måneder til fire år. Du kan læse mere om de forskellige målgruppebeskrivelser under Boenheder.

Vi besidder en særlig viden om beboere med psykiatriske problemstillinger. Derudover har Landsbyen Sølund en bred viden om autismeområdet, døvblinde-området, sanseintegrationsområdet og demensområdet.

Landsbyen har eget dagtilbud og udbyder desuden den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) – et 3 årigt uddannelsesforløb til unge med multihandicap og autismeforstyrrelser.