ARBEJDSMILJØ

Medarbejdernes trivsel samt forebyggelse af arbejdsulykker og -belastninger ligger os meget på sinde. Derfor arbejder vi bevidst med at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø.

Vi tror på, at medarbejdere trives, når de oplever, at de er klædt på til at varetage den opgave de skal løse. Der skal være overensstemmelse mellem forventninger, ambitioner og de konkrete muligheder og kompetencer.

En høj faglighed understøtter trivslen på arbejdspladsen, og medarbejdernes kompetenceudvikling er derfor af stor betydning.

I Landsbyen Sølund har vi en velfungerende, fintmasket arbejdsmiljøindsats. Hver boenhed har sin egen arbejdsmiljøgruppe, som har til opgave at sikre at boenheden er en god og tryg arbejdsplads for medarbejderne. Desuden mødes arbejdsmiljøgrupperne fra hele organisationen jævnligt og udveksler erfaringer og deler viden på tværs. Denne arbejdsmiljøindsats har også været med til at give Landsbyen Sølund en grøn smiley. Læs resultatet af tilsynet her.

Flere af landsbyens beboere er karakteriseret ved at have problemstillinger, der til tider kan resultere i udfordrende reaktioner. Dette kan desværre medføre arbejdsulykker eller belastning af medarbejdere. Vi er yderst opmærksomme på denne problemstilling og arbejder målrettet på at forebygge og minimere skader og belastninger. Det gør vi blandt andet ved omhyggligt at registrere belastninger blandt medarbejderne, analyse hændelsesforløbet på den måde at uddrage læring til fremtidig forebyggelse.

Vi følger Skanderborg Kommunes personalepolitik, og som medarbejder i landsbyen har du adgang til sundhedsordning for ansatte i kommunen. Derudover har du mulighed for at købe kostordning og for at benytte svømmesal og motionsrum i Landsbyen Sølund.