OM LANDSBYEN

I Landsbyen Sølund arbejder vi på tværs for at skabe det mest optimale liv for beboerne.

Landsbyen Sølund er et hjem for cirka 232 voksne mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau. Vores fundament, mission og vision bærer præg af vores mangfoldige målgruppe. I 2012 formulerede ledergruppen fremtidens vision for ledelse og samarbejde i landsbyen med følgende målsætning:

“at Landsbyen Sølund videreudvikler sig til at være Danmarks mest veldrevne pædagogiske organisation, hvor der fortsat leveres og udvikles pædagogisk arbejde på højeste niveau samtidigt med, at Landsbyen Sølund kan agere hurtigt og proaktivt i en omskiftelig kontekst. Den oplevede arbejdsglæde, kvalitet og trivsel skal bibeholdes og videreudvikles.”

I menupunkterne til venstre kan du læse mere om organisationens sammensætning, udviklingskontrakten med Skanderborg Kommune, arbejdsmiljøet, og hvor du skal gå hen, hvis du ønsker at arbejde i landsbyen.