SØLUND MUSEUM

På Sølund Museum er der mulighed for at få et indblik i udviklingen siden de første beboere flyttede ind i 1935. Her kan du se effekter med tilknytning til stedet, dets beboere og personale fra dengang til i dag.

Museet åbnede i 2005 og drives af tidligere medarbejdere fra Landsbyen Sølund, som alle arbejder frivilligt.

“Samstemmende beretter eleverne om en meget stor oplevelse og nogle meget levende formidlere, som forstår at engagere deres lyttere. Så på egne og elevernes vegne, siger jeg endnu engang tak for besøget hos jer.”

Gitte Kongstad (lektor ved VIA University College)

Historie

De ældste bygninger i Landsbyen Sølund er de smukke hvide pavilloner fra 1935. De blev bygget, da centralinstitutionen Brejning blev omlagt, og mange af beboerne flyttede dengang til Sølund. Her boede man indtil den store udflytningsperiode satte ind sidst i 70erne og begyndelsen af 80erne, hvor mange af Sølunds beboere flyttede ud i pensionater og bofællesskaber uden for Sølund.

I dag har vi vores dagaktiviteter og mange af de centrale servicetilbud i de gamle pavilloner.

De beboere, som blev på Sølund, flyttede ind i atriumhusene på Sortesøvej, hvor der nu blev mulighed for eget værelse, bad og et fælles miljø i nogle mere hjemlige rammer.

Læs mere i museets folder.

Til besøg fra folkeskolen

Vi har udviklet et materiale, som kan bruges ved besøg på museet eller som kan give inspiration til arbejde før og efter besøget for både lærer og elever.

Det kan downloades her: Undervisningsmateriale til Sølund Museum.

Kontakt:

Sølund Museum
Dyrehaven 10A (Pavillon 1), loftet
8660 Skanderborg
Tlf.: 8794 8155 (i åbningstiden)
Mail: solund@skanderborg.dk

Åbningstider:
Onsdag i lige uger: kl. 13-15 eller efter aftale

Gratis entré