PÅRØRENDE

Som pårørende er du en vigtig ressource i beboerens liv. Vi ønsker at inddrage familien og netværket omkring beboeren i landsbyens liv for at skabe et godt liv for beboerne.

Som pårørende er du velkommen i beboerens hjem og til at deltage i landsbyens traditioner. Dialogen mellem medarbejderen og den pårørende er et vigtigt element for at støtte beboeren, når det gælder både hverdag og fest.

I det pædagogiske arbejde spiller fortællinger fra beboerens liv en stor rolle, og som pårørende kan du i den forbindelse bidrage med viden, som er meget betydningsfuld for os.

Du kan læse mere om at være pårørende i landsbyen i artiklen om Marianne og hendes datter Tine, “Mit Sølund som pårørende”, i vores artikelarkiv.

Pårørendeforeningen

Pårørende til beboerne i Landsbyen Sølund er automatisk medlem af pårørendeforeningen. Foreningens formål er at repræsentere beboerne i samarbejdet med medarbejdere, ledelse og myndigheder.

Foreningens arbejde varetages af en bestyrelse, som vælges af og blandt de pårørende ved den årlige generalforsamling i maj måned. Det er frivilligt at betale kontingent til pårørendeforeningen. Bidrag til foreningens arbejde kan ske ved indbetalingskort via netbank art: +01 konto: 7271085.

Pårørendeforeningen udgiver tidsskriftet FOKUS fire gange om året. Du kan logge ind og læse tidsskrifterne her.