OMVENDT INTEGRATION

Landsbyen Sølund har alle dage udmærket sig ved såvel stor forskellighed som individualitet og fællesskab.

Et af de mest basale fundamenter i vores værdisæt er den omvendte integration – at vores landsby er et åbent og dynamisk sted, hvorind vi kan bringe kultur, oplevelser og omverdenen. Samspillet med det øvrige samfund er altafgørende for at denne omvendte integration kan finde sted.

Besøg i landsbyen

Vi ønsker at byde omverdenen velkommen, såvel som at gøre den bevidst om vores tilstedeværelse på området – samt at varetage de individuelle behov som skal dækkes blandt beboerne i landsbyen. Denne tilgang er et vilkår, når man bor og arbejder i Landsbyen Sølund.

Der kan være flere forskellige grunde til at besøge vores landsby – måske er du pårørende til en kommende beboer, en international gæst, studerende eller måske kan du byde ind med en god portion erfarings- og vidensudveksling.

Hvis du besøger landsbyen i løbet af hverdagen, er du velkommen til at kigge forbi Beboernes Hus i cafeens åbningstid.

Cafeens åbningstider:

Tirsdag:  9:30-11:30 + 13:30-15:30
Onsdag:  9:30-11:30 + 13:30-15:30

CAFEEN ER ÅBEN FOR ALLE!