BESØGSVENNER

Kunne du tænke dig at gøre en forskel?

Beboerne i Landsbyen Sølund holder meget af hyggestunder, som kan involverere alt fra en kop kaffe på værelset, deltagelse i arrangementer på stedet, en tur i byen eller en gåtur i naturskønne omgivelser. Og det kan du også blive en del af ved at blive besøgsven her på stedet. Det vigtigste er, at du tager udgangspunkt i beboerens interesser – og at du brænder for at gøre en forskel i beboerens liv.

Vi er også meget interesserede i, at du byder ind med egne kompetencer eller interesser. Måske er du glad for havearbejde eller strikketøj? Eller måske har du en forkærlighed for at se film? Vi er også interesserede i besøgsvenner, som kan medbringe deres kæledyr (fx hund), som beboeren kan tilbringe tid med.

Besøgstjenesten i Landsbyen Sølund

Besøgstjenesten på stedet er et samarbejde med Dansk Røde Kors i Skanderborg, og der arbejdes ud fra deres principper. For at blive besøgsven skal du være mindst 18 år og have overskud og tid til besøg hos din modtager. Ud over dette skal du være:

  • Trofast og stabil.
  • En god lytter.
  • Tolerant og bevidst om at respektere andre mennesker.
  • God til at skabe kontakt.
  • Indstillet på at overholde Dansk Røde Kors’ regler for besøgsvenner (Loyalitet og tavshedspligt)

Hvis du skulle have spørgsmål eller er interesseret i at være vores nye besøgsven, er du mere end velkommen til at kontakte os

Kontakt

Rennie Lundstrøm

8794 8218

rennie.lundstrom@skanderborg.dk


Lone Premate

8794 8202

lone.premate@skanderborg.dk