LANDSBYEN I SAMSPIL

Det er afgørende for os, at landsbyen er i kontinuerligt samspil med pårørende, frivillige, samarbejdspartnere, kultur- og forretningslivet i Skanderborg samt byens borgere. Vi ønsker at invitere omverdenen indenfor og integrere den i landsbyen.

Denne form for omvendt integration er med til at bibringe landsbyen et rigt liv med mange daglige besøgende fra såvel Skanderborg by som andre kommuner. Dette skyldes ikke mindst vores smukke omgivelser, som blandt andet inkluderer sansehaver, geocachingbane samt stisystemer og dyrehold.

Dagplejere og børnehaver, hundeluftere og motionsløbere er blandt de hyppige gæster i landsbyen, og hvert år afholdes Sankt Hans fest på plænen mellem Festsalen og Lillesø til gensidig glæde for borgere i Skanderborg og beboere i Landsbyen Sølund.

Netværket omkring den enkelte beboer spiller ligeledes en central rolle i vores arbejde i landsbyen – uanset om det drejer sig om pårørende, besøgsvenner eller andre former for frivillige.

Sidst – men ikke mindst – er det vigtigt for os at have et godt samspil med vores samarbejdspartnere som for eksempel de to store festivaler, der hvert år afholdes på vores område. Festivalerne er både en berigelse og en udfordring for livet i landsbyen.

Læs meget mere om dette samspil under menupunkterne til venstre.