SUNDHEDSTEAM

Landsbyen Sølund har sit eget sundhedsteam, som arbejder sammen med pædagoger og øvrigt personale om at sikre beboernes sundhed og trivsel. 

Sundhedsteamet består af læge, psykiater, tandlæge, sygepleje, fysioterapeuter og musikterapeut. Ved at have samlet disse faggrupper under ét tag skabes der et miljø med tværfaglig sparring til gavn for såvel beboere som for personale. Sundhedsteamet er placeret i Pavillon 2:

Adresse: Dyrehaven 10B, 8660 Skanderborg.

Huslægen

Huslægen er beboernes praktiserende læge. Her ydes samme lægehjælp som hos alment praktiserende læger, men på beboernes præmisser og i tæt samarbejde med det øvrige sundhedsteam.

Huslægen træffes i dagtimerne og tager sig her af både akutte opgaver samt planlagte konsultationer. Det er muligt at stille spørgsmål til lægen via lægevejen.dk. I aften og nattetimerne kan lægevagten kontaktes, hvis der er behov for lægehjælp.

De fleste beboere i Landsbyen Sølund er uden talesprog og har derfor problemer med at give udtryk for eventuelle symptomer. Det er derfor at stor betydning, at lægen forstår at aflæse beboernes kropssprog, ligesom samarbejdet med de pædagoger, der kender beboeren godt, er vigtigt. På den måde er det muligt at stille en diagnose og vælge den rette behandling.

En gang årligt tilbydes alle beboere en helbredsundersøgelse, som omfatter blodprøver, urinprøver, vejning og lægeundersøgelse. Huslægen deltager desuden i de årlige tværfaglige konferencer om hver enkelt beboer.

Huslægen har et tæt samarbejde med Landsbyen Sølunds speciallæge i psykiatri Troels Bruun og speciallæge i neurologi Jacob Geday, som jævnligt har konsultation på Sølund.

Huslægekontoret har til huse på loftet i pavillon 2.

Kontakt

Huslægen

Mette Rohde Terp

8794 8271 – Telefontid: 8:30-9:30

mette.rohde.terp@skanderborg.dk


Lægesekretær

Pernille S. Kjærgård

8794 8274

pernille.kjaergaard@skanderborg.dk


Lægesekretær

Gitte Sall

8794 8273

gitte.sall@skanderborg.dk

Sygeplejen

I Landsbyen Sølund er det muligt i en stor del af døgnet at få fat på en sygeplejerske ; det skaber tryghed for både beboere og personale. Sygeplejerskerne arbejder på beboernes præmisser og under de særlige udfordringer, der kan være i forhold til blandt andet kommunikation. Der er sygepleje tilgængelige i hverdage fra kl. 7-22.30. Lørdag og søndag samt på helligdage er det i tidsrummet kl. 8-20. Udover de tidsrum betjener den kommunale hjemmepleje Sølund.

Sygeplejen løser flere forskellige opgaver i landsbyen. Hvis en beboer er kommet til skade, kan sygeplejen hjælpe, så en tur på skadestuen måske kan undgås. Derudover er sygeplejen behjælpelig ved f.eks. forebyggelse og behandling af sår, fjernelse af sting, skylning af ører og måling af blodtryk.

Behandlingerne foregår sammen med personalet i boenheden og kan i nogle tilfælde være med til at forebygge eller forkorte en hospitalsindlæggelse.

Ud over sygeplejeopgaverne underviser sygeplejerskerne på forskellige kurser og rådgiver det pædagogiske personale om blandt andet medicin, pleje, afføringsproblemer, hygiejne og sygdomsforløb.

Kontakt

Ledende sygeplejerske

Annette Frederiksen

8794 8261/ 5120 8620

annette.frederiksen@skanderborg.dk

Terapien

I Landsbyen Sølund er der ansat fysioterapeuter, som varetager fysioterapeutisk undersøgelse, vurdering og behandling af beboere, herunder genoptræninger og vederlagsfri fysioterapi efter sundhedsloven samt træning og behandling efter serviceloven.

Fysioterapeuterne samarbejder med sundhedsafdelingen øvrige personale; sygepleje, læge, psykiater og neurolog. De vejleder og samarbejder med personale og pårørende vedrørende træning, forebyggelse og rehabilitering af beboere. Ofte implementeres træningen herefter i de daglige aktiviteter med personalet.

Fysioterapien analyserer personalets arbejdsstillinger i den fysiske kontakt med beboerne og her ud fra bevilger de APV hjælpemidler.

Fysioterapien kan være rådgivende, når der søges om personlige hjælpemidler som hjemkommunen bevilger fx kørestole og rollatorer.

Eller kort fortalt ”Fysioterapien nærer det kropslige!”

Kontakt

Fysioterapiens vagttelefon

 2462 8344

soelund.fysioterapi@skanderborg.dk

Telefontid: 8:30-12:00

Psykiater

Troels Bruun er speciallæge i psykiatri, ph.d. og konsulent i Landsbyen Sølund. Han varetager den psykiatriske behandling af beboerne i Landsbyen Sølund.

Hver tredje uge får hver boenhed besøg og her følges op på de tiltag, der iværksættes i samarbejde med det øvrige sundhedspersonale og pædagogerne. Derudover tages der hånd om akutte situationer.

Troels Bruun deltager efter behov i de tværfaglige konferencer om den enkelte beboer. Troels Bruun har kontor på sundhedsgangen, loftet i pavillon 2.

Kontakt

Psykiater

Troels Gram Bruun, Speciallæge i psykiatri

 8794 8272

troels.gram.bruun@skanderborg.dk

8794 8272 – Telefontid mandag til torsdag: 8:15-8:45

Neurologi

Speciallæge i neurologi Jacob Geday afholder ca. to gange om måneden konsultation i Landsbyen Sølund.

Konsultationerne kan ved behov ske i samarbejde med Mette Terp eller Troels Bruun og finder sted på sundhedsgangen, loftet i pavillon 2. Ved behov for kontakt til Jacob Geday skal lægesekretær Pernille Kjærgaard kontaktes via lægevejen.dk.

Kontakt

Kontakt

Pernille S. Kjærgård, lægesekretær

8794 8270

pernille.kjaergaard@skanderborg.dk