AKTIVITETER

Vi stræber efter at have tilbud, som giver beboeren mulighed for at udfolde og udvikle sig.

Alsidigheden i landsbyen viser sig på mange områder – og det gælder også de mange aktiviteter og tværgående tilbud, som beboerne har mulighed for at deltage i.

Vores tilbud dækker over både dagtilbud og fritidsaktiviteter. Dagtilbud tilbydes enten decentralt i boenheden eller i det centrale tilbud i Aktivitetscentret. Valget afhænger af beboerens behov, og aftales ved indskrivning. Der er også beboere, som får deres dagtilbud i tilbud uden for Landsbyen Sølund.

De tværgående tilbud kan indgå som en fritidsaktivitet, men indgår også i det centrale Aktivitetscenters palette af tilbud. Én beboer kan have behov for tilpassede stimuli i Snoezelhuset Guldhornet; en anden profiterer måske af en tur på hesteryg eller i svømmesalen.

Der er fokus på de individuelle behov og ressourcer for at sikre, at valg af aktiviteter understøtter beboerens udvikling.

En andel af tilbuddene er der egenbetaling for.

Læs mere om vores tilbud under menupunkterne til venstre.