Beskyttet: Nyheder

Dette indhold er adgangskodebeskyttet. For at se det, indtast venligst din adgangskode nedenfor:

“Find vej i” Landsbyen Sølund

“FIND VEJ I” LANDSBYEN SØLUND

Ved hjælp af opsatte poster kan du lære mere om bygninger og historie

“Find vej i” Landsbyen Sølund?

Ved hjælp af et kort kan du finde frem til de opsatte poster i området. På ni af posterne, er der opsat tavler med billeder og historie om Sølund, som frivillige fra Landsbyen Sølunds Museum står bag.

Posterne med informationer giver beboere, medarbejdere og naturligvis alle andre brugere af arealerne i Landsbyen Sølund – herunder skoler og børnehaver, mulighed for at opleve det naturskønne område omkring Landsbyen Sølund på en anden måde.


Etableret i et fællesskab mellem eksterne kræfter og medarbejdere

Projektet er opstået med inspiration fra artikler i Horsens Folkeblad og besøg i Landsbyen Sølunds museum, og er økonomisk støttet af Velux Fonden gennem Frilufts Rådet. Konceptet er udarbejdet af Dansk Orienteringsforbund.

Skanderborg Kommune har givet tilladelse til opsætning af pælene. Medarbejdere og andre frivillige på Sølund har bidraget som sparringspartnere, og det er Veteraner fra Horsens Orienteringsklub, der har stået for det praktiske arbejde med tegning af kort, fremskaffelse og opsætning af poster.

Projekter er overdraget til Landsbyen Sølund den 19. maj 2016.

Du kan læse mere om konceptet “Find vej i Danmark” her!

Artikler og fortællinger

ARTIKLER OG FORTÆLLINGER

Her kan du læse om landsbyens historie, fortællinger fra landsbyen, faglige artikler m.m.

Nyeste artikler fra landsbyen

Metoder og faglige tilgange

Gentle Teaching – Introduktion til filosofien og metoderne af Majbritt Sørensen (08-2012)

Det professionelle kærlighedsbegreb – nu og i fremtiden (GT) af Majbritt Sørensen (08-2012)

De 5 kontaktniveauer af Anne Steen

Musikterapi – et fællesskab i bevægelse af Majbritt Sørensen (01-2015)

At være kunstner i landsbyen af Katrine Schultz og Majbritt Sørensen (11-2014)

IKT skaber mening og selvbestemmelse for den enkelte af Christina Rauh Oxbøll (09-2015)

En ø af kravfrit samvær af Christina Rauh Oxbøll (09-2015)

ViSS.dk

Videnscenter Skanderborg Sølund har et mekka af spændende og faglige artikler, som spænder over både special- og almenområdet. Du kan finde diverse publikationer, artikler og tidsskrifter under VIDEN på deres hjemmeside.

Kontakt

Her finder du information om telefontid, direkte telefonnumre, sikker e-mail, EAN numre og oversigtskort over Landsbyen Sølund.

+45 87 94 80 00

Mandag – torsdag:  10-12 og 13-15

Fredag: 10-12

Numre

CVR.nr.:                  29 18 96 33

SE-nr.:                     29 76 00 47

P-nr.:                      100 33 51396

Landsbyen Sølunds EAN numre

pakkelevering

Landsbyen Sølund

Sølundsvej 3C

8660 Skanderborg

Ris eller ros til hjemmesiden?

Har du spørgsmål eller kommentarer til hjemmesiden – så kan du skrive til Britt Bach Madsen på britt.bach.madsen@skanderborg.dk.

Samarbejdspartnere

LANDSBYENS SAMARBEJDSPARTNERE

Landsbyen Sølund er beriget af flere forskellige samarbejdspartnere – uanset om der er tale om dagligdagens aktiviteter for beboerne, festivalernes tilstedeværelse eller internationale gæster.

Den omvendte integration spiller altid en væsentlig rolle for landsbyens gøren – og vi ønsker både at byde omverdenen velkommen ind i vores landsby, og at lære af det samspil, som opstår med den verden, vi inviterer indenfor.

Læs meget mere om vores forskellige samarbejdspartnere i menuen til venstre.

Sølund Museum

SØLUND MUSEUM

På Sølund Museum er der mulighed for at få et indblik i udviklingen siden de første beboere flyttede ind i 1935. Her kan du se effekter med tilknytning til stedet, dets beboere og personale fra dengang til i dag.

Museet åbnede i 2005 og drives af tidligere medarbejdere fra Landsbyen Sølund, som alle arbejder frivilligt.

“Samstemmende beretter eleverne om en meget stor oplevelse og nogle meget levende formidlere, som forstår at engagere deres lyttere. Så på egne og elevernes vegne, siger jeg endnu engang tak for besøget hos jer.”

Gitte Kongstad (lektor ved VIA University College)

Historie

De ældste bygninger i Landsbyen Sølund er de smukke hvide pavilloner fra 1935. De blev bygget, da centralinstitutionen Brejning blev omlagt, og mange af beboerne flyttede dengang til Sølund. Her boede man indtil den store udflytningsperiode satte ind sidst i 70erne og begyndelsen af 80erne, hvor mange af Sølunds beboere flyttede ud i pensionater og bofællesskaber uden for Sølund.

I dag har vi vores dagaktiviteter og mange af de centrale servicetilbud i de gamle pavilloner.

De beboere, som blev på Sølund, flyttede ind i atriumhusene på Sortesøvej, hvor der nu blev mulighed for eget værelse, bad og et fælles miljø i nogle mere hjemlige rammer.

Læs mere i museets folder.

Til besøg fra folkeskolen

Vi har udviklet et materiale, som kan bruges ved besøg på museet eller som kan give inspiration til arbejde før og efter besøget for både lærer og elever.

Det kan downloades her: Undervisningsmateriale til Sølund Museum.

Kontakt:

Sølund Museum
Dyrehaven 10A (Pavillon 1), loftet
8660 Skanderborg
Tlf.: 8794 8155 (i åbningstiden)
Mail: solund@skanderborg.dk

Åbningstider:
Onsdag i lige uger: kl. 13-15 eller efter aftale

Gratis entré

Junges Plantage

JUNGES PLANTAGE – ET FRISTED I NATUREN

Landsbyen Sølund har været i samspil med Skanderborg Kommune i et “Grønt Partnerskab” omkring Junges Plantage, hvor landsbyen har bidraget til den handicapvenlige indretning af shelterpladsen og bådebroen.

Visionen med shelterpladsen har været at skabe rammer for friluftsliv og oplevelser i naturen til fx handicappede og børn.

Pladsen indeholder
  • En bådebro med hejs til handicappede
  • Et toilet med hejs til handicappede
  • Et shelter med to hvilepladser til 3-4 personer
  • Bålplads
  • Opholdsareal til ca. 20 mennesker
  • Et stort åben legeareal
  • Et depot til grej for handicapgrupper og børn
Placering

Du finder Junges Plantage langs Horsensvej mellem Dyrehaven og Vrold:

Junges

Området omkring Junges Plantage er planeret, og der er sået græs på hele området. Der er etableret adgang for handicapbusser, samt parkeringsplads til to handicapbusser.

De omkringliggende stier er opført i overensstemmelse med gældende regler for stigninger og belægning, så kørestole både med og uden elbetjening kan færdes i området uden problemer.

Det er et perfekt lille sted for en udflugt i smukke omgivelser ved både skov og strand.

Klik her for at booke Junges Plantage.

Legeområder

LEGEOMRÅDER

Landsbyen Sølund har to udendørs områder, hvor leg, sansning og motorik er i højsædet.

Den grønne oase ligger i området mellem Beboernes hus og hus 12 og 14. Her kan man udfordre motorikken ved at prøve kræfter med klatrevæggen eller balancebommene og ved at tage en tur i gyngen eller hængekøjen. Et bålfad og en fontæne giver mulighed for at sanse ild og vand.

Overfor gæsteparkeringen ved Horsensvej ligger en lille indhegnet legeplads med en trampolin, gynger, balancebomme og en sandkasse.

Områderne må bruges af offentligheden og begge steder er der bord og bænke til at hvile sig ved.

Geocaching bane

GEOCACHING

Siden 2013 har Landsbyen Sølund haft en Geocaching bane som bugter sig gennem de naturskønne omgivelser.

Hvad er geocaching?

Geocaching er en elektronisk skattejagt, hvor man ved hjælp af en GPS-enhed kan finde frem til skattene. Skattene består oftest af en beholder, der kan have forskellige størrelser, og heri ligger der en logbog samt forskellige mindre genstande, man kan bytte med.

Hvad er særligt ved geocaching området ved Landsbyen Sølund?

Geocaching banen i Landsbyen Sølund er en del af projektet, ”Ud i busken”, og det særlige ved dette geocaching område er pælene med piktogrammer på.

Piktogrammet viser trolden Geo, som laver en fysisk øvelse. Idéen er, at man skal lave denne øvelse, når man finder geocachen. På nogle af pælene finder man desuden en QR-kode, som kan aflæses med en smartphone, og herigennem kan man lære om lokalområdets historie eller andre relevante emner. En stor del af geocachene er placeret, så det er nemt at komme til dem med en kørestol, mens andre kræver, at man bevæger sig væk fra stierne og ind i skoven.

Hvad kræver det?

Man skal bruge en GPS-enhed eller en smartphone med indbygget GPS. Landsbyen Sølund har nogle GPS-enheder til udlån, som du kan få ved henvendelse til fysioterapeut Malene Rønn på tlf. 8794 8267.

Skattejagten kan varieres i længde. Den østlige del af banen kan klares på en halv times tid og den vestlige på et par timer, mens en tur rundt på hele banen tager to-tre timer i gang og ca. 1,5 time i løb.

Koordinaterne til de enkelte geocaches kan findes på linket forneden.

Har du spørgsmål?

Kontakt

Søren Lytzau

soren.lytzau@skanderborg.dk.

Her kan du finde Geocaching banens koordinater og forslag til ruter.