IT skaber mening og selvbestemmelse for den enkelte

Heidi trykker ivrigt på en af PC-skærmens knapper – den med det vejrende dannebrogsflag. En film med hende og forældrene toner frem på skærmen, og hun genser sig selv i hovedrollen til sin fødselsdag.

Af Christina Rauh Oxbøll

Skærmen på Heidis værelse er sat op som et led i Sølunds IKT strategi, der skal integrere informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i beboernes hverdag. I hus 3 bliver processen ledet af Michael Jørgensen, der er den ene af boenhedens to IKT-vejledere, og han fortæller begejstret om muligheden for at udnytte IKT til at støtte beboernes selvstændighed og initiativ.

Heidi vælger sig selv i hovedrollen

Fødselsdagsfilmen er motiverende i forhold til at få Heidi til at gå hen til skærmen og trykke på en film selv. Nogle gange ser hun fødselsdagsfilmen, andre gange vælger hun noget andet. Hun træffer selv et valg, i stedet for at andre gør det for hende – hermed opnår Heidi en betydelig mestring af eget liv og indflydelse på de beslutninger, som træffes. For Heidi betyder skærmen med fødselsdagsfilmen også, at familien er rykket tættere på – mor og far er jo sammen med hende, lige dér på skærmen.

PC-skærmen blev hængt op som et forsøg, da Heidi er glad for at høre musik, og selv kan betjene CD-afspilleren. Derfor vurderede personalet, at hun også kunne få gavn af en PC-skærm med adgang til videoer med for eksempel Pippi Langstrømpe. Til at begynde med viste Heidi dog ikke den store interesse for skærmen eller dens funktioner. Pippi blev skiftet ud med Kaj og Andrea, hvilket i højere grad fangede Heidis opmærksomhed, men det lykkedes ikke umiddelbart at motivere hende til selv at gå hen og trykke på skærmen.

Personalet fik den idé, at det måske kunne gøre en forskel, hvis Heidi kunne vælge en film, der handlede om hende selv og hendes forældre – de personer, der betyder mest for hende. Heidis forældre var med på ideen, og deres fejring af Heidis fødselsdag med cafébesøg og gaver blev filmet. Materialet blev klippet sammen til en lille film af cirka syv minutters varighed, og lagt på PC-skærmen med et vejrende dannebrogsflag som ikon. Dét virkede, og Heidi ser gerne filmen igen og igen.

Digital dagbog erstatter beboernes kontaktbog

En af Sølunds andre successer med IKT-tiltag er indførelsen af digitale dagbøger. Disse har erstattet de gamle kontaktbøger, som bestod af ganske almindelige notesbøger – nu arbejdes der i stedet med tablets og den digitale dagbogs-app Moment Diary.

Med den nye app får 25-årige Robert meget mere kommunikation med fra familien, en kommunikation som også er vigtig i hverdagen på Sølund med det daglige personale. Robert har boet de seneste 6 år på Sølund, han er af islandsk oprindelse og har dermed en tosproget bagrund. Når han førhen havde været hjemme hos familien, var der sjældent skrevet i kontaktbogen. Nu, da den er blevet udskiftet med en tablet, har Robert gerne en masse billeder fra besøget hos familien, når han kommer tilbage til Sølund.

Billederne på Roberts tablet viser, at familien har taget det nye digitale redskab til sig og gerne fortæller om besøget derhjemme gennem optagelser af billeder og videoer.

En blomstrende kommunikation på tværs

”De digitale platforme giver mulighed for at få familien på banen som primær relation til den enkelte beboer frem for personalet. Og dét er vigtigt!”, understreger Michael Jørgensen. Ligesom filmen med familiefødselsdagen på Heidis skærm har ført hendes familie tættere på, har den nye tablet også bragt Roberts familie ind i hans hverdag på Sølund. Billederne og videoerne er vigtig dokumentation af Roberts liv, de er med til at skabe et billede af, hvem han er, og hvor han kommer fra. De er med til at fortælle hans livshistorie.

Notaterne og billederne fra Roberts besøg hjemme hos familien giver personalet en indsigt i Roberts familiemæssige relationer og oplevelser, som er gode at tale ud fra. Michael Jørgensen forklarer: ”Oplysningerne fra familierne giver en højere grad af relevans. De skaber en bedre kontakt med beboeren. Og det skaber et fælles samtaleemne.” Anvendelsen af IKT og digitale dagbøger skaber ikke blot en bedre kontakt mellem Robert og hans familie, men udgør et vigtigt fundament i forhold til at kvalificere samtalerne mellem Robert og personalet.

Mere medbestemmelse og involvering

For Mathilde har det været en stor gevinst at få sin egen iPad, da hun nu kan være med til selv at bestemme, hvad der skal fotograferes til at ledsage dagbogsnotaterne. Med lidt hjælp kan hun også selv tage billederne – og hun har stor glæde ved det. Fordelen ved en tablet og den digitale dagbog er, at den er hurtig og nem at betjene. Der går ikke mange sekunder fra Mathildes beslutning om at tage et billede, til det toner frem på skærmen og kan tilføjes i dagbogen.

For beboerne på Sølund åbner de nye digitale redskaber muligheden for involvering og aktiv deltagelse på en ny måde. Inden Mathilde skal af sted til dagens aktivitet, sidder hun med den digitale dagbog, og demonstrerer, hvordan den fungerer. Sammen med pædagog Søren Vase skriver hun om morgenens oplevelser. Mathilde beslutter, at der skal tages et billede af dem sammen, som naturligvis tilføjes dagbogsteksten.

Hun bladrer ivrigt videre i billedarkivet på iPad’en og genser billeder fra forskellige aktiviteter – turen i Lidl efter fredagsslik og fetaost, sejlturen i højt solskin og en pandefuld af dejligt duftende frikadeller. Fyldt op med gode minder, kan Mathilde nu pakke iPad’en sammen og tage i aktivitetscenteret.

En løbende proces

Gennem en løbende og individuel justering sikrer IKT-vejlederne, at de digitale platforme fungerer bedst muligt som konstruktiv løftestang i forhold til det mål, der står som det helt centrale omdrejningspunkt for Sølunds pædagogiske indsats: at udvikle beboernes selvstændighed og selvbestemmelse.

Nogle beboere kan have mere komplekse skærmopsætninger, mens det for andre er rigeligt med to klart afgrænsede valgmuligheder. Sådan er det for Lene. Dette skyldes blandt andet, at hun har nogle synsmæssige og motoriske udfordringer, som gør det svært for hende at ramme skærmen præcist, forklarer Søren Vase, mens han viser, hvordan han må hjælpe hende med at løfte hånden det sidste stykke for at ramme skærmen rigtigt. Men han er ikke i tvivl om, at hun er aktiv i valget, om det skal være det ene eller det andet, hun vil se.

Iagttagelsen af Lenes udfordringer med at ramme skærmen giver anledning til en snak mellem Michael Jørgensen og Søren Vase om, hvordan skærmen kan tilpasses yderligere. For at arbejde med hendes motivation til selv at gå hen til skærmen, drøfter de muligheden for at lave en film med Lene, hvor hun er sammen med familien – ligesom filmen hos Heidi. Det aftales hurtigt, at der optages en lille film næste gang, Lene er hjemme ved sine forældre, hvorefter IKT-vejlederen kan få den lagt på skærmen.

Kun en uge efter, at Lene har mulighed for at vælge filmen med hende selv og hendes far, oplever medarbejderne, at hun nu selv trykker på skærmen – et tydeligt tegn på, at de rette IKT-tiltag kan flytte bjerge for den enkelte beboer. Eksemplet med Lene viser også, at arbejdet med IKT er en fortløbende proces, hvor de digitale platformes funktionalitet hele tiden vurderes og tilpasses den enkelte beboers muligheder og potentialer.

Individuelle behov og muligheder

Et formål med anvendelsen af IKT er at give beboerne adgang til elektronisk baseret læring og underholdning. Beboerne har alle meget forskellige forudsætninger for at bruge de digitale redskaber, og derfor går IKT-mentorerne på skattejagt efter lige netop de tiltag, der kan være med til at udvikle og glæde den enkelte beboer. Alle beboere vurderes individuelt i forhold til hvilket omfang, de kan have gavn af IKT, ligesom de digitale brugerflader tilpasses den enkeltes behov og kunnen.

Alle beboerne i hus 3 har en tablet, som bruges til den digitale dagbog, mens nogle af beboerne, som Mathilde, også har gavn og glæde af at anvende den i andre sammenhænge og med andre apps. Hun har for eksempel et klaverprogram, hvor hun selv kan spille, og en app, hvor hun leger med bogstavernes former og lyde. I hus 3 har så godt som alle beboere også fået PC-skærme på værelserne, brugerfladerne er individuelt sat op med fokus på store flader, klare farver, enkle symboler og let genkendelige billeder.

Drømmer om Skype

Der er stadig muligheder og funktioner, som endnu ikke er afprøvet i hus 3, og som andre kolleger på Sølund allerede har høstet gode erfaringer med. Nogle af disse glæder Michael Jørgensen sig til at prøve af – det er blandt andet muligheden for at koble beboerne op på Skype. ”Tænk, hvis Mathilde eller Robert kunne tale med deres mor og far her fra skærmen. Det kunne da være fantastisk!”

Michael Jørgensen er overbevist om, at brugen af IKT i beboernes hverdag er en stor gevinst for alle, og ikke mindst i arbejdet med at fastholde og styrke beboernes relation til deres familie og pårørende. Michael Jørgensen gentager gerne sit mantra: ”Ligesom vi har vores familier som vores nærmeste og primære relationer, kunne det også være fedt, hvis IKT kan bruges til at få familien tættere på for beboerne.”

Viden og erfaringer deles

Fra hver boenhed er der udpeget to IKT-vejledere, der alle har været på uddannelse i brugen af IKT. I samarbejde med det øvrige personale, der har indsigt i den enkelte beboers udfordringer og potentialer, arbejder IKT-vejlederne på at give alle beboerne på Sølund adgang til relevant IKT ud fra en individuel vurdering af, hvilke tiltag den enkelte beboer kunne have gavn og glæde af.

Sølunds IKT-vejledere indgår i en såkaldt IKT-boble, som mødes flere gange om året, hvor de deler viden og erfaringer med hinanden, og hvor de bliver inspirerede til nye tiltag og muligheder indenfor området. Både hardware og programmer kan være forskellige fra den ene beboer til den anden – og også blandt IKT vejlederne er der forskellige erfaringer og foretrukne referencer, derfor er den interne udveksling også en vigtig kilde til vidensdelingen på området.

Tilgange/Metoder:

  • IKT
  • Kommunikationsfaglig tilgang
  • Livshistorier

Læs mere om Sølund målsætning for IKT.