At være kunstner i landsbyen

”Det, malingen gør, er, at udvikle Eriks selvværd og identitet. Han ser sig selv som en kunstner og oplever, at det er noget, han er god til.” Denne observation kommer fra Sol Holmgaard, kontaktpædagog til Erik, som har udviklet sin identitet som kunstner i landsbyen i løbet af de sidste 6 års tid.

Af Katrine Schultz, cand.theol.
og Majbritt Sørensen, cand.mag.
Fotograf: Henriette Klausen

Manden bag billederne

Erik er 40 år og bor i hus 11 i Landsbyen Sølund. Han har boet i landsbyen siden 2000, og efter de første 3 år i hus 12 flyttede han til hus 11, hvor han trives i stor stil. Han er kendt for at være en velfungerende ung mand med et meget socialt og hjælpsomt væsen. Nogle af de ting, som han allerbedst kan lide, udover at male, er at spille Wii og se film (meget gerne i biografen). Til daglig går han på arbejde i Aktivitetscentrets Udegruppe. Erik har et sprog, men kan til tider være svær at forstå – han søger dog hjælp hos personalet, hvis han har brug for hjælp til sin kommunikation.

Den personlige udvikling mod kunsten
Erik er kunstner

Erik til kunstterapi

Erik har udviklet sig rigtig meget siden hans flytning til hus 11 – ikke mindst på det sociale område. Tidligere kunne han have tendens til at opholde sig meget i egen lejlighed, men nu er han oftest at finde i fællesstuen. Han er vellidt af de andre beboere og nyder at lave sjov med personalet. Erik kan stadig have perioder, hvor han bliver indadvendt og i dårligt humør, men disse perioder er blevet færre og færre, og når de indtræffer, er han nemmere at aflede end tidligere.

Sol Holmgaard, Eriks kontaktpædagog, ser hans flytning til hus 11 som et vigtigt punkt i hans udvikling, da han passer godt ind i husets beboersammensætning – og han har en god kemi med pædagogerne. Men også kunstterapien har spillet ind i denne udvikling, fortæller Sol: ”Det, malingen gør, er, at udvikle Eriks selvværd og identitet. Han ser sig selv som en kunstner og oplever, at det er noget, han er god til.”

Erik er kunstner

I løbet af de sidste 5-6 år har Erik deltaget i fritidsundervisningen for kunstterapi en gang om ugen, og han glæder sig hver uge til at komme af sted. Han går helst direkte fra arbejde ned til Beboernes Hus, hvor han mere eller mindre tålmodigt venter på, at kunstterapeuten Lotte ankommer. Det er et tilkøbt tilbud i et samarbejde mellem AOF og Landsbyen Sølund, som giver grobund for denne mulighed.

Erik bliver guidet af kunstterapeut Lotte

Erik bliver guidet af kunstterapeut Lotte

Lotte Steincke har været Eriks kunstterapeut i 3 år. Hun mener ikke nødvendigvis, at der har været en udvikling i hans kunstneriske udtryk – men han har derimod udviklet en tryghed. Denne tryghed har medført et langt større socialt islæt hos Erik, da han er blevet mere hjælpsom og ikke mindst nysgerrig. Nysgerrigheden driver ham til at være mere ivrig i forhold til hans kunst: han ved hvad han vil. Han arbejder meget selvstændigt, når han maler – og har mange ideer. Han har kun behov for ganske lidt guidning fra Lotte. Han fordyber sig i sin maling, og bliver til tider helt opslugt af processen.

Trods dét at kunsten er en individuel proces – og Erik er i høj grad en individualist – så anser Lotte det for at være en klar styrke for Erik at han er sammen med folk, som han kender. En gruppe, hvor dynamikken er helt i top. Der skal være en sammensmeltning imellem den sociale dynamik og den individuelle proces.

Identitetsdannelse i produktet

Der er ofte fokus på selve processen i den pædagogiske verden – og den er også et vigtigt element i kunstterapien – men Lotte vægter også produktet højt: ”Man må endelig ikke forklejne det æstetiske og selve produktet, da det i høj grad er med til at forme identitetsdannelsen.” Det æstetiske produkt fra Erik afføder en respons fra hans omverden, som giver ham en følelse af stolthed og er med til at opbygge hans kerneidentitet som kunstner. At være noget eller nogen er det vigtigste for alle mennesker – dette betyder hverken mere eller mindre for Erik – end for dig og mig.

Et udvalg af Eriks kunstværker

Et udvalg af Eriks kunstværker

Personalet i hus 11 har i forvejen fokus på at styrke Eriks selvværd og identitet. De støtter derfor godt op om hans malearbejde, bl.a. ved at indramme hans kunst og hænge det op i huset. På den måde får de lov til at fylde noget i både Eriks og husets liv – og kunstneren bliver anerkendt. Erik har også haft sin egen fernisering i beboernes hus med gæster, mad og drikke – noget som naturligvis var med til at øge hans stolthed.

Som nævnt tidligere foregår Eriks udvikling mere i hans indre end i hans kunstneriske udtryk. De samme motiver går igen i hans kunst – bogstaver, biler, firkanter og diverse maskineri – og dette er også i tråd med at den kunstneriske erindring ofte stammer fra barndommen. Men derfor er der stadig utroligt mange aspekter ved Erik og hans identitetsdannelse, som har gennemgået en betydelig udvikling i hans tid i kunstterapien.