Gentle Teaching II: Det professionelle kærlighedsbegreb – nu og i fremtiden

I et forsøg på at nå ind til kernen af Gentle Teaching er det essentielt at se på filosofiens væsentligste værdi – nemlig kærligheden. Vi tager her en snak med Trine Schierff om hvorledes det professionelle kærlighedsbegreb skal forstås – og hvor filosofien er på vej hen i fremtiden. Trine Schierff er vicelandsbyleder i Landsbyen Sølund, hvor Gentle Teaching danner grundlaget for bostedets værdier. Hun står også for den daglige ledelse af VISS.dk, og underviser ved kurser og temadage vedr. Gentle Teaching.

Af Majbritt Sørensen, cand.mag. i engelsk og litteraturhistorie

Kærlighed – et flerdimensionelt begreb

Med kærlighed som den væsentligste værdi i Gentle Teaching – kan Gentle Teaching også beskrives som et professionelt kærlighedsbegreb, hvilket kan lyde som et paradoks. Men det giver mening, når man ser på kærlighedsbegrebet som en forudsætning for ønskede handlinger, kontra uønskede handlinger der kan indebære voldsomme handlinger mod sig selv eller andre. Kærligheden skal defineres ikke som en følelse, men en holdning og en indstilling. Der skal med andre ord skelnes mellem personlig/faglig kærlighed, og hvad vi ellers kan betegne som privat kærlighed. Kærligheden skal ses som en aktivitet – aktiviteten at give. I dette lys virker kærligheden ikke som en markant modpol til professionalismen.

Der tages udgangspunkt i konstateringen af menneskets afhængighed af at være og udvikle sig i fællesskab med andre. Fokus flyttes fra individualiseringen, og mod fællesskabet som altafgørende for individets indre udvikling. Hermed gives der en mulighed for at spejle sig i mødet med den anden, såfremt mødet indgås på fælles betingelser. Et møde med beboeren forudsætter, at man forsøger at se verdenen som beboeren ser den, at man imiterer beboerens bevægelser/lyde, og at man er i stand til at indleve sig og acceptere beboeren på dennes præmisser. Vi skal gå på oplevelse med beboeren i hans eller hendes egen verden i stedet for at presse beboeren ind i vores verden, hvilket kan være et overvældende univers for en beboer som f.eks. ikke mestrer det verbale sprog eller ”passer ind” i vores ide om normalitet, som til tider har snævre rammer. Herigennem kan der også gives en ny forestilling eller erfaring, som de kan erstatte deres smertelige relationer med; men dette kræver fokus på beboerens angst såvel som sin egen i mødet med beboerens smerte. Pædagogen skal med andre ord kunne rumme, eller skabe rum, til at acceptere beboerens smerte, såvel som at erstatte denne med en ny og positiv erfaring. Spejlet kan også ses i Aristoteles’ definition af venskab: ”en sjæl i to legemer”, hvor der inviteres til at pædagogen lever sig ind i, forstår og udviser en accept af beboerens verden og behov – uanset om disse stemmer overens med ens egen oplevelse af verden.

En fejltolkning af Gentle Teaching kan være, at beboerne altid må gøre lige hvad de vil uden begrænsninger – det er ikke tilfældet, men vi skal lytte efter hvad det er de har brug for. ”Gentle Teaching er stærkt forbundet til viden, for at jeg kan udøve det i praksis. Man kan aldrig vide nok, og det vigtigste er at høre efter, at vi tager det for pålydende, hvad beboeren udtrykker.” siger Trine Schierff, og understreger, at vi skal være modtagelige for deres signaler og udtryk; derved kan vi møde dem hvor de er, samt give plads til deres selv- og medbestemmelse: ”Det er implicit i Gentle Teaching, og det er en stor værdi, der skal prioriteres. Vi skal høre efter. På det niveau, hvor de selv kan være med – det skal vi støtte dem i.” Førhen blev beboerne tit omtalt som ”vanskelige”, og de skulle derfor tilpasses, men Gentle Teaching understreger, at beboerne har det vanskeligt og skal støttes: ”Beboeren skal behandles som et menneske med vanskeligheder/udfordringer, han/hun er ikke sit handicap! ”Du har lov til at være det menneske som du er.” På den måde er Gentle Teaching ressourceorienteret frem for problemorienteret.” forklarer Trine Schierff.

Når modsætninger mødes

Ved første øjekast kan Gentle Teaching godt virke til at være en filosofi, hvor modsætninger mødes – både i det praktiske og teoretiske felt – når der tales om professionel kærlighed og at sætte grænser i et kravfrit miljø. Men Trine Schierff mener ikke, at dette er så polært: ”For mig er Gentle Teaching ikke et modsætningsfyldt felt. Der er nemlig ikke tale om, at Gentle Teaching altid praktiseres i et kravfrit miljø – det er derimod et spørgsmål om, at vi stiller krav i forhold til det beboeren har mulighed for at honorere – og ikke efter omverdenens normer.” Der skal dog også gives plads til kravfrie miljøer, det er vigtigt at have frirum hvor der ikke stilles krav. Et frirum, som tillader beboeren at være lidt i fred. Man skal huske, at deres liv ofte indeholder en del ”uro”, som de ikke selv har valgt, f.eks. at bo med flere mennesker, som også kan fylde meget. Men det er en balancegang, da beboeren ikke altid skal lade sig pacificere i det kravfrie miljø – der skal vi gøre os interessante, og nænsomt guide/skubbe beboeren til udviklingsrelevante aktiviteter.

Efter lidt betænkningstid kommer Trine Schierff alligevel frem til et muligt modsætningsfyldt punkt i Gentle Teaching, men et punkt som i den grad er effektivt for arbejdet med området: ”Det modsætningsfyldte felt i Gentle Teaching kan ligge i arbejdet med os selv. Usikkerheden som ligger i os. Når vi stiller os selv spørgsmålet om det nu er Gentle Teaching som jeg arbejder med her?”. Ifølge Trine er denne tvivl pædagogens tro følgesvend, men det er en god kvalitet at have: ”Det skaber refleksion. Så længe man lærer af det, tager det op og drøfter det med kollegaer, og gør sig selv sårbar ved at lufte sine tvivl. Udviklingsprocessen i Gentle Teaching gavnes af denne selvrefleksion.” Det er essentielt at reflektere over sin egen evne, men også reflektere over, hvad det pædagogiske perspektiv i vores handlinger er.

I Gentle Teaching er der fokus på at give plads i relationen mellem beboer og pædagog, men en fejltolkning kan her være, at der dermed ikke sættes grænser i den pågældende relation. ”Det er altid nødvendigt for os mennesker at sætte grænser i forholdet til andre mennesker. Det er meget vigtigt at få sat grænser for os selv; ja, det er direkte uansvarligt ikke at sætte dem. I så fald hjælper vi ikke beboerne, de vil blive grænseløse individer som ikke kan finde ud af hvad de kan/skal og hvad de ikke kan/skal. Det er slet ikke, hvad Gentle Teaching står for, da de slet ingenting lærer på den måde.” forklarer Trine Schierff. Beboernes udviklingsalder begrænser deres forståelse af vores signaler, og vi kan derfor hurtigt give dem forståelsen af at ”du er hvad du gør”. De er ikke kognitivt i stand til at skelne mellem dem selv og deres handling i forhold til vores reaktion af denne. ”Det er vigtigt at sætte grænser for dig selv i relationen, som dermed kan guide den anden. Der ligger en afvisning i at sige ”Du skal ikke spytte på mig!”, en afvisning som mennesker har svært ved at tåle. Det er bedre at udtrykke egne grænser: ”Jeg vil gerne være sammen med dig, men jeg vil ikke have at du spytter.”

Fremtidens Gentle Teaching skabes i samspillet mellem behov og viden

”Samspil kan per definition aldrig være stillestående.” – Per Lorentzen

Samspillet og relationen mellem beboer og pædagog er en dynamisk proces, og det er også det primære fokus i Gentle Teaching, hvilket giver anledning til det store spørgsmål: hvad vil der ske med filosofien i fremtiden? Hvilken udvikling vil den undergå? Der er ingen tvivl om at der igennem arbejdet med Gentle Teaching fødes en ny forståelse af perspektivet: ”Gentle Teaching vil ændre sig i fremtiden, fordi vi får mere faglig viden. Selve den grundlæggende filosofi ændrer sig nok ikke, men måden vi udøver den på vil ændre sig, når den faglige viden implementeres i vores praksis. Der vil også komme flere metoder til i vores anvendelse af Gentle Teaching. Det er i bevægelse hele tiden, da nye medarbejdere kommer til med erfaringer, indsigt og viden.”

Filosofien Gentle Teaching er udløst af et samfundsrelevant behov for en udvikling i kontakten med mennesker som har det vanskeligt, og det er herefter skabt på baggrund af faglig viden. I takt med de ændringer, der sker i samfundet f.eks. på grund af den økonomiske krise, ny lovgivning på området, samt større viden omkring specifikke handicap og udviklingshæmmede generelt, tages der beslutninger i organisationen som påvirker den udviklingsproces som arbejdet med beboerne og os selv hele tiden undergår. I takt med at behovet i samfundet udvikler sig, vil vores viden følge trop og udvikle sig i den relevante retning. Denne udvikling vil også have indflydelse på Gentle Teaching, og praktiseringen af denne, hvilket der også er plads til ifølge Trine Schierff: ”Når man arbejder med mennesker bliver man aldrig færdig. Hver dag er en ny dag. Hver dag kræver at man møder beboeren hvor de er på lige netop den dag.” Opgaven ændrer sig også løbende, da den nye generation af beboere byder på en ny opgave – i forhold til den ældre generation som ofte oplevede en følelse af at være gemt væk og forladt, så ses den nye generation oftere med en etableret grundfølelse af at være elsket og ønsket fra deres forældre. En dejlig udvikling, som blot betyder, at Gentle Teaching skal arbejdes med indenfor nye vilkår, hvilket kan kræve ny viden: ”Vi skal blive ved med at dygtiggøre os vidensmæssigt; og så få den viden implementeret i udførelsen af Gentle Teaching.”

Fremtiden vil sandsynligvis byde på en følelse af at være mere hjemmevant i filosofien, da vejen til accept har været lang og til tider prøvende: ”Man kan godt blive lidt utålmodig i arbejdet med at få Gentle Teaching udbredt i organisationen,” siger Trine Schierff. ”Men der er tale om en kulturændring, som skal ske i en stor organisation, før det virkelig funderer sig i miljøet. Det kræver, at man arbejder med sig selv hele tiden, og der er et utal af processer. Det tager tid, og medarbejderne er blevet bedt om at ændre holdninger mange gange i løbet af deres arbejdsliv, hvilket giver en naturlig skepsis. Derfor er det også vigtigt, at vi holder fast i det, holder det levende og bevarer debatten om det.” Denne evige proces af viden og selvrefleksion skal ikke kun indeholde vores den gode følgesvend, tvivlen, men også ros. Vi skubbes rent psykologisk set til at gøre mere af det ”gode”, hvis vi får af vide, at vi gør et stykke arbejde rigtig godt. Gentle Teaching skaber et rum, hvor der gives plads til anerkendelse, ny viden, selvrefleksion og til at være lige præcis det menneske man er.

”Venlige ord er korte og lette at sige, men deres ekko er uendeligt.” – Mother Theresa